Om os
Om heimhub
heimhub genererer en garanteret, effektiv og tryg istandsættelsesproces ved fraflytninger.
Nødvendigheden af et paradigmeskifte
I alt for mange år, har istandsættelsesprocessen i forbindelse med fraflytninger, været præget af usikkerhed, uigennemsigtighed og utryghed. Dette har medført utilfredshed, uhensigtsmæssigheder, konflikter, stress og jag.
Håndværkerne har sjældent vidst, før i sidste øjeblik, hvad der skulle laves og lejere har følt at de har skrevet en blanco check, og stået hen i det uvisse, om hvornår de kunne forvente et eventuelt restdepositum retur. Endeligt har udlejeren, stået tilbage med en usikkerhed om hvorvidt lejemålet kunne nå at istandsættes til ny indflyttende lejer og har samtidig skulle håndtere en tung administrativ proces. Ikke optimalt for nogen parter og fuldkommen unødvendigt! Et paradigmeskifte har længe været nødvendigt. En helt ny, langt mere effektiv og mere fleksibel håndtering af processen, hvilket er den direkte årsag til heimhub eksisterer i dag.

En ide bliver til
Efter at have været en del af branchen i mange år, og mærket frustrationerne fra alle parters side, begyndte en spirende tanke at tage form en stille sommerdag. Hvad nu hvis man kunne gentænke hele processen? Hvad nu hvis man kunne ændre dynamikkerne således at alle de indbyggede uhensigtsmæssigheder og potentielt konfliktskabende elementer, i den gamle proces, blev vendt således at både lejere, håndværkere og udlejere, i stedet vil opleve et tillidsinspirerende samarbejde og en høj effektiv proces i stedet?
Hele den gamle fraflytningsproces blev kortlagt og analyseret, fra start til slut. Alle dele blev gentænkt med det for øje, at alle parter fremadrettet skulle opleve klare fordele, større gennemsigtighed, højere effektivitet og en oplevelse af tryghed i processen.
Og med det for øje, blev heimhub processen skabt, som du kan læse meget mere om, her på vores hjemmeside.

Hvem er heimhub?
heimhub er en nytænkende virksomhed baseret på erfarne kræfter og ny teknologi. Bag heimhub er stærke kræfter som i dag opfører mere end 100.000 m2 nybyggeri om året og dertil en lang række istandsættelsesopgaver, blandt andet på fraflytningslejligheder. Derudover er der erfarne kræfter inden for digitalisering, IT-udvikling, koncepteffektivisering, -standardisering og skalering, som igennem mange år har opbygget store systemer og koncepter, som du sandsynligvis møder i din hverdag.
Så selv om heimhub er en ny og nytænkende virksomhed, er der stadig mange års erfaring bag. Filosofien bag heimhub er ganske enkelt - alle skal opleve en tryg, gennemsigtig og effektiv fraflytningsproces. Du kan læse meget mere om heimhub her på vores hjemmeside og få svar på dine spørgsmål, så kig forbi vores FAQ. Derudover er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os.

heimhub teamet
Vores team består af rigtig mange mennesker, for at få det hele til at fungere. Vi har alt fra folk med byggeteknisk baggrund (heimhub guides), produktionsfolk med fagmæssig baggrund (heimhub specialister), projekt- og teamledere, IT-udviklere, økonomifolk og mange flere. Fælles for alle er, at de brænder for at gøre heimhub til en succes, og sikrer at du oplever alle fordelene ved at komme i kontakt med heimhub. Du har også mulighed for at blive del af heimhub teamet. Besøg siderne omkring job eller franchise hos heimhub, og læs mere om dine muligheder. Her på siden har vi valgt at vise de fire grundlæggende partnere i heimhub. Send dem en mail hvis du vil høre mere.

Bo Forsberg
[email protected]
Georgios Papageorgiou
[email protected]
Morten Bardrum
[email protected]
Kom i kontakt
Spørgsmål til heimhub eller processen? Du er altid velkommen til at kontakte os.
